Copenhagen Half Marathon 2018

Søndag 16. september 2018
Øster Allé
København, Danmark
Øster Allé
København, Danmark
Få rutevejledning

Beskrivelse

Den fjerde udgave af Copenhagen Half Marathon har start og mål på Øster Allé, 2100 København. Herfra starter kvindernes og mændenes elite samt det øvrige felt samlet kl. 11.15. Løbet er i 2018 vært for DM halvmaraton.

Tilmeldingen åbner den 1. december. Prisen er DKK 475,- inkl. en Nike løbe-T-shirt og finisher medalje. Fra og med den 27. august stiger prisen til 525 kr.

Der er et deltagermaks på 25.000.

Copenhagen Half Marathon er som det første løb i Norden blevet tildelt det Internationale Atletikforbunds kvalitetsstempel, IAAF Gold Label.

Copenhagen Half Marathon er støttet af Nordea-fonden og arrangeret af Sparta Atletik & Motion og Dansk Atletik Forbund i samarbejde med Sport Event Danmark, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Wonderful Copenhagen.

Ruten
Ruten til Copenhagen Half Marathon går gennem det bedste af København og Frederiksberg. Der er lagt særlig vægt på at skabe en super hurtig, men samtidig en seværdig rute med stor tilskueropbakning.

Ruten er spærret for al biltrafik, men kan i perioder krydses via bilsluser fordelt i byen. Fodgængere og cyklister kan, hvor der ikke er hegnet af, krydse ruten, når der ikke er løbere tilstede.

Ruten er opmålt og certificeret af Dansk Atletik Forbund og Det Internationale Atletikforbund/AIMS, og den kan tilgås på map.cphhalf.dk.

Undervejs på ruten kommer deltagerne forbi forskellige Power Zones udviklet i samarbejde med Wonderful Copenhagen, og op til 20 underholdningsspots til glæde for både løbere og publikum.

Løbet opnåede allerede forud for sin debutudgave i 2015 Det Internationale Atletik Forbunds Road Race Bronze Label i januar 2015. I januar 2016 blev løbet som det første i Norden tildelt Det Internationale Atletik Forbunds Road Race Silver Label, og i marts 2017 opnåede CPH Half Gold Label som et af blot 14 halvmaratonløb i verden. Kriterierne for at modtage et IAAF label inkluderer områder som elitefelt, afspærring, sikkerhed, resultatformidling, kommunikation, tv-dækning m.m.

 

CPH Half tiltrækker et stærkt internationalt elitefelt. Med tre mænd under 59 minutter skrev CPH Half 2017 sig ind i historiebøgerne som det kun andet løb i historien, hvor dette er sket. Samtidig er vindertiden blot 17 sekunder fra verdensrekorden den fjerde hurtigste tid på distancen nogensinde og verdens hurtigste i seks år.

Dermed kan København med rette kalde sig verdens aktuelt hurtigste halvmaratonrute.

 

Det får du også

Bedøm og skriv en anmeldelse

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Distance, tid og sted

Søndag 16. september 2018 11:15
Øster Allé, 2100 København, Danmark
21.0975km.

Info om startnummer

Offentliggøres senere
Offentliggøres senere
Offentliggøres senere

Anden info

 

Internationale Atletikforbunds kvalitetsstempel

Bedste af København og Frederiksberg

Power Zones

20 underholdningsspots

Stærkt internationalt elitefelt

TYPE

LØB
Distance
21.0975km.

Arrangør: Sparta Atletik og Motion og Dansk Atletik Forbund

Er dette dit event?Overtag det her!

Vær med til at sikre, at dine informationer altid er opdaterede!